60 dages ombytningsret på madraskernens hårdhed med Dream Bed senge

ombytbing-af-madras-2

Dream Bed er vores eget sengemærke, designet med fokus på fleksibilitet og komfort. Hele serien er udviklet, så det er enkelt at udskifte madraskernerne, hvis du ønsker en anden hårdhed.

Vi anbefaler, at du sover mindst 30 nætter i din nye Dream Bed seng, før du vurderer komforten. Kroppen skal have tid til at vænne sig til en ny madras – især hvis du kommer fra en meget gammel seng eller en madras med en markant anderledes hårdhed.

Hvis du efter de første 30 nætter stadig ikke føler, at madrassen passer til dig, har du mulighed for inden 60 dage fra købsdatoen at bytte madraskernen til en anden hårdhed. Servicen er gratis, og vi kommer naturligvis hjem til dig og foretager udskiftningen. Tilbuddet gælder én gang pr. seng og forudsætter, at madrasserne findes i de ønskede varianter.

Bemærk, at denne ombytningsret kun gælder Dream Bed serien – dog ikke Dream Bed boksmadrasser, hvor madraskerner ikke kan udskiftes. Servicen gælder heller ikke vores håndbyggede senge fremstillet af naturmaterialer, da de produceres individuelt efter dine specifikke ønsker.